Restaurant Lieve

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (3 votes, average: 4.00 out of 5)
Loading ... Loading ...
Dato: 25.01.2009 16:47  Forfatter: Allan Wurtz Laursen

Herengracht 88 1015 BS Amsterdam
Amsterdam
Holland
Tlf . +31 20 624 9635
eten@restaurantlieve.nl
http://www.restaurantlieve.nl

I hjertet af Amsterdam langs Herengracht-kanalen i de små, hyggelige “De Negen Straatjes” eller “The Nine Streets” ligger den traditionelle belgiske restaurant, jeg har fået anbefalet af en hollandsk veninde. Udefra ser den ikke ud af meget. Indenfor… ja, den skal opleves.

Borddækning og mad arrangeres kreativt på én af tre måder efter den besøgendes eget valg: gastronomisk, belgisk barok eller den afslappede “living room”-stil. Alle tre valgmuligheder afspejler forskellige aspekter af belgisk mad og kultur. Selv om de tre stilarter deler menukort, er der forskel på anretning, pris og vibe.

Selv valgte vi det gastronomiske arrangement: et fuldt aftenprogram med hvid dug og fem retter: østerssuppe, bøf tartar, tunsteak, kalvesteak og hjemmelavet chokoladeis.

Til maden valgte vi henholdsvist en vinmenu bestående af 4 glas franske, sydafrikanske og chilenske vine og en belgisk ølmenu bestående af 4 forskellige øl (bla.a Westmalle tripel (9,5 %), Chimay Blauw (9 %) og til desserten: kirsebærøl).

Både mad og drikke var fremragende. Maden var veltilberedt- og anrettet. Pas på øllet: det er stærkt men passer perfekt til hver enkelt ret.

Efter en fantastisk 3-4 timers aften kom vi af med omkring € 90 for to personer.

Overall:

På Restaurant Lieve går den gastronomiske og kulturelle oplevelser op i ét. Maden er fantastisk. Stemningen i restauranten ditto. Den skal opleves. Den er et fund til prisen.

NB: Ved siden af restauranten ligger en belgisk ølbar. Jeg kan kun anbefale et par gode, spændende øl dér før maden - bare lige for at styrke appetiten.


Vis stort kort

Tags: , , , , ,
Kategori: Amsterdam