Hakkasan

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (1 votes, average: 4.00 out of 5)
Loading ... Loading ...
Dato: 06.12.2008 20:46  Forfatter: Jakob Thoisen

8 Hanway Place, W1T 1HD London
Tlf . 0870 141 6099
http://www.hakkasan.com

Lækker restaurant i hjertet af london - Hakkasan skal prøves.

Dette er en fantastisk restaurant i midten af London, lige ved Oxford Street og Tottenham Court Road undergrund. Den ligger i en lille sidegade, som ved første øjekast kan virke lidt skummel, men skindet bedrager.

Restauranten er placeret i kælderen, og du vil blive vist derned af en værtinde til en fantastisk indrettet restaurant i lilla mørke farver, som kan virke dyster, men ikke er det på nogen måde. I stedet giver det en god privatsfære og ikke mindst et stænk af eksklusivitet.

Servicen er helt i top og maden lige så. Det er en kinesisk restaurant, men med et snært af fusionskøkken, da der er både fisk, sushi og steaks at finde på menukortet.

På vinkortet kan jeg afsløre at der er nogle biodynamiske vine, som holder hele vejen. Vær dog opmærksom på, at du har 2 timer til oplevelsen, så er det ud. Men det er det hele værd.

Denne restaurant skal bare prøves.


Vis stort kort

Tags: , , , , , , , ,
Kategori: London